Kompressionsbehandling i praksis

En praktisk vejledning

Her kan du downloaded en vejledning..er på vej!

 

Generelle betragtninger

 

Polster

Læg et lag med naturpolster, for at beskytte huden, suge sved og gøre det rarere for patienten. Anvender du syntetisk polster, risikerer du, at huden koger op og syntetisk polster har ingen absorberende virkning. Sørg for at alle hulrum er fyldt ud – typisk bag malleolerne – med et materiale, der kan viderebringe trykket. Prøv at forme benet mod en konus, med dit polstervat.

 

40 mmHg tryk på ankelniveau – hvorfor?

Evidensbaseret ved vi det ikke. Det regelrette studie er ikke lavet, men erfaringen viser, at det holder stik.
Årsagen til såret er den venøse hypertension. Ved at udøve et eksternt tryk bliver trykforskellen mellem vene og omliggende væv reduceret. Kroppens reaktion på den store trykforskel, det inflammatoriske response, bliver ikke "nødvendigt".
Et tryk på 40 mmHg, svarer det til et tryk på 55 cm vand. Overfører vi dette til mennesket i stående stilling, svarer det til det tryk man typisk vil have i venerne på det midterste stykke af låret - et område, hvor vi ikke ser venøse sår. Interessant nok svarer det også til den forskel, der typisk er mellem håndens niveau, i stående stilling og anklen.

 

Subbandagetrykmåling

Trykket under bandagen kan måles med en subbandagetrykmåler. Du skal anvende en "luft"pude, der er så stor som mulig, idet dette giver det mest rigtige resultat. Du skal ikke gå op i om trykket er 38 eller 45 mmHg, men du skal lægge det strammere, hvis målingen kun viser fx. 25 mmHg. Subbandagetryk måleren kan anvendes under alle bandager - husk, den giver kun et "øjebliksbillede", det skal derfor ikke tages for mere, end det er. Vigtigt er, at du som behandler får en fornemmelse af, hvor stramt du skal lægge kompressionsbindet på den måde du lægger det.    

 

La Place’s lov

Øger du antal lag i bandagen eller/og lægger du det mere stramt, øges subbandagetrykket
Mindsker du bindbredden eller/og lægger du bindet på et smallere sted øges subbandagetrykket.

Huskeregel:

Når man omfavner, kan man nemmere klemme en tynd pige end en kraftig pige. 
Bærer du 5 liter mælk i hver sin bærepose med henholdsvis smal og bred bærestrop, er det den pose med den smalle strop, der strammer og skærer i fingere, det gør den brede ikke. Dette er fysik.

Det betyder ikke noget med hensyn til den øjeblikkelige effekt, om man anvender uelastiske eller elastiske bandager. Forskelle i bandagens elasticitet vil afspejle sig i kompressionseffekten over tid ! Således at en elastisk bandage vil have effekt i længere tid end en uelastisk 

 

Anatomi.

Benet er nærmest at sammenligne med et rør der holder en næsten ensartet diameter indtil lægmuskulaturen, for herefter at blive en konus.
Altså vil det være hensigtsmæssigt at anvende et smalt bind distalt og et bredere bind proximalt, hvis det er nødvendigt at anvende 2 bind og de anlægges med samme tension.

 

Skrevet af overlæge, Dr. Med. Rolf Jelnes

Nyheder.

National klinisk retningslinje om udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår, juli 2021 - Klik her

National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, 2020 - klik her

Forebyggelse og behandling af tryksår/trykskader - Vigtigste uddrag af retningslinjen 2019 - klik her

Nye guidelines vedr. tryksår og forebyggelse udkommer d. 15. November 2019 fra det europæiske tryksårspanel.

Ny samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering træder i kraft 1. Januar 2019. Se den HER

Ny pjece om telemedicinsk sårvurdering. - Et tilbud til borgere med behandlingskrævende sår. Udgivet af Region Syddanmark d. 1. Juli 2018. Se pjecen HER

Se den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne - Quickguide udgivet af sundhedstyrelsen september 2017 HER

Se den nye danske oversættelse af de internationale guidelines for tryksår HER

Telemedicinsk sårmonitorering.

Telemedicin anvendes i Sår-i-Syd som et redskab til hurtig overførsel af informationer (billeder og sårbeskrivelse) mellem sårbehandlere.

Det er en unik samarbejdsmodel, hvor vi nedbryder den tværsektorielle grænse  mellem sektorer og kommunikerer direkte mellem specialister i primærsektor og sekundær sektor om behandlingen af patienter og borgere med kroniske sår.

Vores kommunikationssystem er telemedicin og en fælles vidensplatform, der hedder saarbase.dk eller pleje.net.

Dette indgår i sundhedsaftalen mellem de 4 sønderjyske kommuner, Åbenrå, Sønderborg, Tønder og Haderslev.

Kontakt

Sår i Syd:

Information

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Sår i syd

Om os

Sår i Syd er et forum for sårinteresserede læger, sårsygeplejersker og fodterapeuter.
Klik her