Siddesår – en praktisk tilgang til forebyggelse og heling

Tekst: Helle Dreier, ergoterapeut, MSI.
Medarbejder ved Center for Specialrådgivning i Holbæk.
Specialist i siddestillingsanalyser, tilpasning af kørestole og forebyggelse af siddesår.
Kontakt til forfatter:
heldr@holbkom.dk  eller h.dreier@get2net.dk

Baggrund

En retrospektiv undersøgelse fra 2005 blev gennemført i tilknytning til en afhandling på Master i Social Integration fra Aarhus Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.(1)

Resultatet af 52 siddestillingsanalyser udført på Centret over en periode på 16 måneder blev analyseret.
Af 52 kørestolsbrugere var 21 af dem i besiddelse af 30 sår, trykmærker og/eller smerter og ømhed i hud relateret til den siddende stilling.

14 af disse kørestolsbrugere var rygmarvsskadede. Heraf havde 9 siddesår ved siddestillingsanalysens indledning. 6 af disse helede umiddelbart i forbindelse med siddestillingsanalysens forløb og 3 befandt sig i en fremadskridende helingsproces, da siddestillingsforløbet sluttede, hvorefter opfølgningen overgik til den ansvarlige kommunale terapeut. Denne havde efterfølgende fortsat mulighed for at få supervision eller mulighed for genoptagelse af specialrådgivningsforløbet. Det blev ikke nødvendigt, hvilket er et udtryk for, at den positive udvikling imod heling fortsatte.

Andre 13 kørestolsbrugere led af Dissemineret Sclerose. Heraf havde 10 et eller flere sidderelaterede sår, trykmærker og/eller ømhed og smerte relateret til siddestillingen. 6 siddestillingsanalyser førte til en fremadskridende helingsproces. De blev afsluttet i forbindelse med overdragelse til den ansvarlige kommunale terapeut, der fortsat havde mulighed for at rekvirere supervision eller genoptagelse af specialrådgivningsforløbet. Det blev ikke nødvendigt.

1 helede som et resultat af siddestillingsanalyse og tilpasning af siddestilling og kørestol.
3 oplevede mindre ømhed og smerte som et udtryk for, at deres siddesituation havde ændret sig til det bedre.
1 led af svære deformiteter og helede i analyseforløbet.
1 led af muskelsvind, men opnåede ikke sårfrihed. Borgeren ønskede ikke at følge de givne anvisninger, og det blev ikke på noget tidspunkt muligt at opnå enighed mellem borger og professionelle om en relevant siddesårsforebyggende intervention.

Konklusion

Samlet set er der 20 ud af 21 kørestolsbrugere, der har opnået fuldstændig heling eller bedring i tilstanden i form af en fremadskridende helingsproces eller mindskelse af smerte og ømhedsniveauet. Disse resultater kan med stor sikkerhed henføres til den gennemførte siddestillingsanalyse i dens specifikke form. 

Undersøgelsens resultater stemmer desuden nøje overens med Centrets daglige praksis og giver altså anledning til at konkludere, at det er muligt at hele og at forebygge siddesår, samtidig med at kørestolsbrugeren sidder i sin kørestol.

Forudsætningen for denne konklusion er dog, at man anvender tilsvarende praksisrelaterede metode som beskrevet nedenfor:
  • At det er muligt at aflægge hjemmebesøg i og omkring brugerens hjemlige miljø. En del af analysen omkring de sidderelaterede problematikker har til formål individuelt og sammen med brugeren at identificere de særligt risikobetonede aktiviteter i hjemmet. 

  • At siddehjælpemidlerne ”modelleres” i 3 dimensioner præcist til den enkelte kørestolsbruger i overensstemmelse med dennes behov for stabilitet og trykfordeling.

  • At brugeren bliver kompetent til at drage omsorg for sig selv på et meget konkret plan. Det skal ske ved hjælp af en konkret gennemgang og analyse af risikobetonet adfærd og indsigt i mulighederne for alternativer – i og omkring hjemmet. Denne individuelle indsigt skal kobles med undervisning i den overordnede problematik omkring opståen af siddesår som følge af forskydningskræfter kombineret med tryk.

Denne metode giver brugeren indsigt i de overordnede mekanismer, der typisk kan forårsage siddesår. Samtidig får brugeren en helt individuel og konkret forståelse af hensigtsmæssige forholdsregler i tilknytning til aktiviteter i hjemmet og til siddehjælpemidlernes tilpasning og funktion. Samlet set vil denne indsigt kunne give brugeren redskaber til på permanent basis at holde sig fri af siddesår.
Netop spørgsmålet om brugerens evne til egenomsorg har signifikant betydning for tilbagefaldsraten(2, 3 og 4).

Siddesår er en helt særlig form for tryksår

Et siddesår er et tryksår, der typisk er opstået i den siddende stilling i seng, hvilestol, bil eller kørestol. Det helt særlige ved siddesår er, at det ikke alene kan forklares med et højt tryk i lang tid, sådan som man sædvanligvis forklarer tryksår. Siddesår og forebyggelse af disse må forstås som en langt mere kompleks problemstilling (5). Derfor bør den håndteres på en ganske særlig måde. Det er, hvad denne artikel handler om.

Siddesår skal forebygges – og det sker kun siddende.

Siddesår udgør en alvorlig og livslang trussel for alle, der sidder i kørestol. Det er særligt alvorligt for dem, som er ramt af nedsat eller manglende sensibilitet.

Siddesår kan i sig selv føre til livstruende tilstande. Derfor giver det god mening at tænke og at satse på forebyggelse i stedet for at vente, til siddesårene måske pludselig dukker op på hudens overflade.

Det fantastiske er, at det rent faktisk er muligt at forebygge siddesår. Det har dog alene en chance for at lykkes, hvis udgangspunktet er den siddende stilling.

Derfor er det rigtig vigtigt at interessere sig særligt netop for siddestillingen.

 

Traditionel aflastning af siddesår forebygger ikke nye siddesår

Hvis der ulykkeligvis er opstået siddesår, er det almindeligt brugt, at iværksætte aflastning i form af et immobiliserende sengeleje.

Man har traditionelt forventning om, at total aflastning af siddesåret vil kunne føre til heling.

Denne praksis kan dog have umådelig lange udsigter, og den kan have både helbredstruende og funktionsnedsættende fysiske og psykiske konsekvenser.

Denne form for intervention egner sig dog ikke til varigt at løse de grundlæggende problematikker. Når man igen sætter sig til rette i kørestolen, vil den oprindelige årsag til siddesårene jo fortsat eksistere. Sårene vil med usvigelig sikkerhed dukke op igen og igen.

Socialt kan et traditionelt, immobiliserende sengeleje desuden have alvorlige desintegrerende konsekvenser for den enkeltes muligheder for aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet.

Siddesår skyldes utilstrækkeligt tilpassede kørestole.

Siddesår kan næsten altid forklares med utilstrækkelige siddestillinger i utilstrækkeligt tilpassede kørestole. Ofte kan de desuden følge afutilstrækkeligt udførte forflytninger til den siddende stilling i kørestolen.

Det er praktisk taget altid muligt at forbedre situationen ved at ”modellere” og individuelt tilpasse kørestol og siddehjælpemidler optimalt til den enkelte bruger, eller ved at ændre på forflytningsprocedurer og hjælpemidlernes anvendelse.

Det forudsætter indsigt i hjælpemidlers muligheder og viden om aktiviteters indflydelse på den siddende stilling. Det forudsætter desuden viden om biomekaniske faktorer, der kan influere på den siddende stilling.

Det er rimeligt at forvente, at en terapeut er i besiddelse af denne viden. Det kan være en stor udfordring at finde de rette muligheder for at intervenere i det enkelte tilfælde, men det viser sig, at det både nytter og er muligt. Derfor vil det være fornuftigt at inddrage terapeutfaglig viden i den hensigt at forsøge at løse konkrete problematikker omkring opståen af siddesår.

Kørestolen skal ikke alene kompensere for gangfunktionen.

Kørestolen skal også fungere som et hjælpemiddel, der kan kompensere for nedsat evne til at sidde på grund af manglende muskelkraft i hele eller dele af kroppen. 

Kørestolen bliver på den måde et vigtigt redskab til at understøtte den enkeltes mulighed for deltagelse i hverdagslivet – både med hensyn tilmobilitet og support af den muskulært insufficiente krop.

For at kunne leve som kørestolsbruger uden at risikere at blive immobiliseret med jævne mellemrum som følge af siddesår, er det vigtigt, at kørestolen er tilpasset præcist til den enkelte bruger. Kørestolen skal være ”modelleret” omkring kroppen og fungere som en slags støttekorset. Heldigvis er rigtig mange kørestole på markedet i dag tilpasningsvenlige, og det skal vi udnytte fuldt ud.

Det er væsentligt at fokusere på, at skabe optimal trykfordeling og ikke mindst stabilitet i den siddende stilling. På den måde er det muligt at forebygge, at der opstår siddesår. Det er ikke fyldestgørende at se på opgaven i et endimensionalt perspektiv, der alene forholder sig til, hvilken pude der ligger under bagdelen. Det er nødvendigt at gå til opgaven med det udgangspunkt, at trykfordeling skal forstås i et tredimensionalt perspektiv. Hele kroppen skal danne basis for den nødvendige fordeling af tryk. (Ill. 1.)

På den baggrund giver det god mening, at iværksætte en grundig analyse af brugerens evne til at sidde. Derefter er det væsentligt at optimere siddestilling og stabilitet i den relevante kørestol igennem en grundig tilpasningsproces, der tager højde for den individuelle siddeevne. Det er en effektiv måde at forebygge siddesår på.

Hvis det ikke lykkes i første omgang, er det vigtigt for de professionelle sundhedspersoner at holde fast i, at deres arbejde endnu ikke er fuldført.

I litteraturen er det sædvanligt at se forebyggelse af tryksår beskrevet som et spørgsmål om at placere det rette aflastende materiale under de trykudsatte punkter på kroppen. Det er dog en alt for unuanceret og samtidig stærkt begrænsende vinkel at anlægge, når vi skal intervenere i forhold til siddesår. Med alle de tilpasningsmuligheder, som mange siddehjælpemidler giver os i dag, er det muligt – og nødvendigt at indtænke hele kroppen som en trykfordelende overflade og en ressource til brug for den individuelle tilpasning.

Ill. 1. Modellering af kørestol til brugeren i 3 dimensioner  

?      ved at lade overkroppen omslutte og fungere som en form for korset.,

?      ved at understøtte tyngden og udnytte trykfordelingsarealer på henholdsvis armlæn, fodplader  og sæde/ryg

?      ved at ”tæmme” forskydningskræfterne med stabiliserende bækkenstøtte.

Forebyggelse og heling af siddesår er et tværfagligt projekt


Skulle der være opstået et eller flere siddesår, stiller processen høje krav til et tæt, tværfagligt samarbejde imellem sårkyndigt plejepersonale og hjælpemiddelkyndige terapeuter.
Det er væsentligt for et vellykket resultat, at det sårkyndige plejepersonale tager ansvar for at indsamle og videregive væsentlige observationer, der kan belyse sammenhængen mellem sårets tilstand og anvendelsen af hjælpemidler og procedurer. Det er umådelig vigtigt for den hjælpemiddelkyndige fagperson at få relevante informationer om sårets tilstand før og efter en hjælpemiddel-intervention. Derved bliver det muligt for terapeuten – sammen med plejepersonalet - at ræsonnere sig frem til, hvorvidt den valgte intervention har gjort nytte eller ej. Dermed bliver det også muligt at ændre eller at fastholde en strategi, der kan medvirke til at afdække relevante risikobetonede problematikker i de daglige rutiner.
Det er desuden vigtigt at følge de aftalte ændringer i pleje- og forflytningsprocedurer, som man i processen har bestemt sig for at afprøve i forbindelse med en optimering af siddestillingen.
Det er nødvendigt at give sig tid til en tæt dialog imellem de forskellige faggrupper, for at det er muligt i fællesskab at løse denne opgave.

 

Det er forskydningskræfterne, der skal ”tæmmes”


For at forstå, hvordan en utilstrækkelig siddestilling kan være årsag til et siddesår, er det nødvendigt at kende de mekanismer, der typisk er på spil i kroppen i den siddende stilling.
Tyngdekraften udøver sin indflydelse på kroppen i den siddende stilling svarende til hele overkroppens udstrækning fra isse til hale (ill.2 og 3). Overkroppen rammer ryglænet, og hvis der er ubalance her opstår der forskydningskræfter i vævet under sædeknoglerne (5,10,11). Det er disse kræfter, der fører til de alvorlige lukkede siddesår.

 

Ill. 2. Tyngdekraften øver indflydelse på kroppen i den siddende stilling, svarende til overkroppens udstrækning fra isse til hale. Hvis der er  ubalance her opstår der forskydningskræfter i vævet under sædeknoglerne, og det fører til siddesår.

Hovedet afbalanceres ved hjælp af rygsøjlens naturlige krumninger, og det skal ske fra bækkenet.

 

Ill. 3. Rygsøjlens naturlige krumninger skal støttes og stabiliseres fra bækkenet for at undgå ubalance og at der derved opstår forskydningskræfter  i vævet under sædeknoglerne.

 

 

Hovedet afbalanceres ved hjælp af rygsøjlens naturlige krumninger. Disse stabiliseres med udgangspunkt fra bækkenet, hvis position derfor udgør det helt afgørende nøglepunkt for en trykaflastende siddestilling. (5)
Det er ingen sag for en normalt fungerende krop at afbalancere rygsøjle og hoved i den siddende stilling i kortere tidsrum, men hvis der er tale om mennesker med nedsat eller manglende muskelkraft, er det ubetinget kørestolen, der skal fungere som stabilisator. Derfor er kørestolens tilpasning og ”modelleringsgrad” umådelig vigtig.
Ved at anskue tingene på denne måde forklares desuden, hvorledes siddesår typisk opstår indefra(Ill.4 og 5). Siddesår debuterer typisk på huden til allersidst efter en længerevarende skjult udviklingsproces under huden. Sædvanligvis har ingen bemærket denne udvikling, fordi det er almindeligt at forestille sig, at det er tilstrækkeligt at holde øje med ”de røde mærker på huden” som et første udtryk for tryk. Desværre behøver det langt fra at være tilfældet med siddesår!

 

 

Ill. 4.Bækkenet tilter bagud ved manglende mulighed for  stabilitet i kørestolen og siddesår på basis af  forskydningskræfter vil opstå.

 

Ill. 5 Siddesår opstår ofte tættest på knoglen – skjult over en periode under huden indtil det dukker frem på overfladen og omtales som en ”byld”, en ”fistel” eller som ”en flere cm. dyb underminering”.

 

 

Et siddesår vil typisk blive synligt på hudens overflade som et lille hul.(6) Underminering vil åbenbare sig, når man begynder at palpere og forsøge at rense såret op. Det vil ofte blive omtalt som: ”en byld” - ”en fistel” eller ”- ”at såret er flere cm dybt”. (At såret er ”dybt” forekommer ofte sært, hvis man reflekterer lidt over siddesårets typiske placering i tilknytning til et kraftigt knoglefremspring med ganske sparsomt underliggende væv).
Det vil i sådanne tilfælde være klogt at gøre sig tanker omkring sårets mulige oprindelse. Måske er det netop forskydningskræfterne, der har været på spil inde bag det hele, og det er disse forskydningskræfter, som man skal interessere sig for at ”tæmme”.
Det skal ikke ske ved at lægge et anti-skrid-materiale på puden under brugeren, men ved at opløse forskydningskræfterne med bækkenstabilitet på overgangen mellem rygsøjle og bækkenkant (Ill 3). En ganske lille bækkenstøtte vil ofte kunne gøre underværker(5,7). Prøv det evt. på dig selv først og bemærk, at det ikke er en lændestøtte – men en bækkenstøtte - der er behov for.

Den rette trykaflastende og trykfordelende siddepude er også et nødvendigt redskab, men ikke i sig selv det vigtigste. Det er rigtig vigtigt at være klar over, at det er puden, der skal kunne deformeres – og ikke bagdelen! (5)
Der findes umådelig mange puder på markedet. De fleste siddepuder kan gøre nytte på en eller anden måde, men det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er alle puder, der gør nytte i alle tilfælde. Man skal analysere, hvilke konkrete behov den enkelte bruger har – og hvordan disse behov bedst imødegås ved valg af pude. Sund fornuft og skepsis er klogt at tage i anvendelse her. Muligheden for at søge viden på området kan vise sig nyttig – og findes.(8)

 

Når kørestolen er ”kilden” til et siddesår


Det er altså bækkenet, der er det ultimative nøglepunkt for at skabe tilstrækkelig balance og stabilitet til overkrop og hoved. Formålet er at forebygge siddesår og at minimere den nødvendige muskelkraft, til at opretholde hovedets position.
For de mennesker, som har et insufficient muskelapparat, er det kørestolens opgave at kompensere for det. Det skal altså ske ved at skabe tilstrækkelig stabilitet til, at bækkenet kan afbalancere hoved og overkrop rent mekanisk. Derved bliver det muligt at opnå et funktionelt synsfelt og at undgå at rygsøjlen kollapser, fordi bækkenet kipper bagud. På den måde kan man ”tæmme” forskydningskræfterne inden i vævet – og forebygge at der opstår lukkede siddesår.
Individuel ”modellering” og tilpasning af  siddehjælpemidler kan sikre tilstrækkelig trykaflastning og trykfordeling. Det handler om at se problematikken i 3-dimensioner (Ill.1.), og altså ikke alene at forholde sig til eksistensen af en specifik siddepude. I samspil med hensigtsmæssige forflytningsprocedurer og udnyttelse af kørestolens justeringsmuligheder er der rigtig gode muligheder for at optimere understøttelsen af den insufficiente krop.

 

På den måde bliver det muligt individuelt at fremtidssikre siddesårsforebyggelse, og det er muligt for kørestolsbrugeren at sidde og at deltage i hverdagslivet på et sædvanligt aktivitetsniveau. På den måde bliver risiko og frygt for, at siddesår dukker op, minimeret, og livskvaliteten forbedret.

Det handler med andre ord om at matche siddestilling og kørestol til brugerens evne til at sidde. Hensyntagen til kroppens og musklernes insufficiensniveau er en forudsætning. Så vidt muligt skal bækkenet balancere stabilt svarende til sædeknuderne (Ill. 6) og kørestolsryggen forhindre bækkenet i at få mulighed for at kippe bagud (Ill. 7).

 

 

 

Ill.6 Det afbalancerede bækken

 

Ill.7. Det bagudkippede bækken, der medvirker til at udvikle forskydningskræfter

 

Faktorer af betydning for forebyggelse eller afvikling

 

  • Det er helt afgørende for succes, at kørestolsbrugeren selv på et helt konkret plan kender og forstår, at det er forskydningskræfterne, der skal holdes i ave. Det er også helt afgørende, at brugeren opnår indsigt i, hvordan det kan foregå ved hjælp af opnåelse af stabilitet i siddestillingen.
    Det indebærer, at man (terapeut og evt. plejepersonale) sammen med brugeren, gennemgår hver eneste ”sidderelateret” aktivitet i og omkring hjem, arbejde og evt. bil. Derved kan brugeren påtage sig et ansvar på et kvalificeret grundlag og opnå magt over sit eget liv.
    Det forudsætter, at man skal se og forstå mekanismerne, som de bl.a. er fremstillet i dette materiale (Ill. 6 og 7). På den måde vil man i enhver sammenhæng kunne identificere den samme type problematikker og derved undgå i al fremtid at udsætte sig for dem.
  • Det er også helt afgørende, at såvel hjælpere som brugeren selv forstår betydningen af en omhyggelig og præcis forflytning til den siddende stilling. Forflytningen danner det helt essentielle grundlag for at undgå, at bækkenet tilter bagud. I den forbindelse er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på at fjernelse af sejlstropper eller korrektion af bukser og anden beklædning kan ”forstyrre” balancen.
    Hvis kørestolen er udstyret med en tiltfunktion (Ill. 8.) er det af stor betydning at udnytte denne ved forflytninger med lift. Hvis der ikke benyttes lift, bør korrektion af placering på sædefladen kun foregå ved brugerens egen hjælp. Det vil sige, at brugeren skal være i stand til at løfte sig fuldstændig fra underlaget i sine arme. Ved forflytning til manuel aktiv-kørestol bør stolen tiltes op på baghjulene under forflytningen, hvis der bruges lift. På den måde kan bækkenet  styres præcist ned langs med ryglænet på kørestolen, og finde støtte til bækkenet over den tilpassede stropryg på kørestolen. 
  • Det er af stor betydning, at man arbejder på at vælge det mindst mulige sejl til den enkelte. Formålet er at gribe mindst muligt ind i siddestillingen i forbindelse med fjernelse af sejlet. Det er vigtigt at fjerne sejlstropperne forsigtigt bagud og at lade stoffets lag glide imod hinanden i stedet for imod brugeren.
    Det er desuden vigtigt at gøre sig umage med at finde og at vælge den type sejl, hvori det er muligt at opnå en siddestilling, der tilnærmelsesvis ligner det endelige resultat. Det betyder, at liftsejlet og stroppernes variationsmuligheder bør skabe en nogenlunde 90 graders opretsiddende stilling med stabilisering af bækkenet i en ”ikke-bagudkippet” position.
  • Såfremt kørestolen har tiltfunktion, er det væsentligt at udnytte denne til hyppige stillingsskift (Ill. 8). Dermed kan man undgå at forrykke bækkenbalancen. På den måde kan man veksle mellem påvirkningen af de trykudsatte steder på bagdelen.
    Det er væsentligt at undgå anvendelse af ryg-fældnings-funktionen til stillingsskift. På den måde kan man afværge risikoen for vævsforskydninger (shear), som fører til vævsskader, når brugeren sidder i længere tid på disse.
  • Vær opmærksom på vigtigheden af at kropvægten kan fordeles over både armlæn, fodstøtter, ryg og sæde. Det kan dokumenteres at armlæn hos f.eks. paraplegikere kan bære 9% af kropsvægten og 5% af kropsvægten hos en tetraplegiker(9). Denne viden gør det ekstra vigtigt at huske at optimere trykfordelingsmulighederne for den enkelte kørestolsbruger med muskelinsufficiens.

 

Ill.8. Tilt-funktion på kørestol giver mulighed for at bevare siddestillingens stabilitet samtidig  med at brugeren har mulighed for hyppige stillingsskift, der giver mulighed for at veksle trykket på de trykudsatte punkter på bagdelen.

 

 

Faktorer af betydning for udvikling af siddesår

  • Vær opmærksom på beklædningsgenstande med kraftige sømme på udsatte steder på bagdelen(f.eks. cowboybukser). Det er muligt at anskaffe sig bukser uden den type sømme.
  • Vær opmærksom på kanter på liftsejl, der ligger permanent under brugeren samt materialer, som ikke er strækbare, men som er placeret i laget mellem brugeren og kørestolen. Brug af liftsejl, som ligger permanent under brugeren bør undgås.
  • Vær opmærksom på andre former for ikke strækbare materialer, som lægges imellem sædet/puden og brugeren – f.eks. ble og vær opmærksom på at hyppige bleskift kan sænke fugtniveauet. Den type materialer bør så vidt muligt undgås.
  • Vær opmærksom på, at nogle kørestole har forskellige mindre hensigtsmæssige funktioner, når man ser det i forhold til udvikling af siddesår:
    Den fældbare ryg som kan forskubbe brugeren fremad i stolen under brug – og således efterlade brugeren siddende på væv, der er blevet forskudt. For mennesker uden sensibilitet vil dette med ret stor sikkerhed kunne føre til udvikling af et skjult siddesår.
    Eleverbare benstøtter som ikke har nogen som helst funktion i forhold til at undgå hævede ben, sådan som mange forestiller sig. Hvis man benytter eleverbare benstøtter kan det meget let føre til fremtrækning af sædeknoglerne, når de eleveres eller når borgeren sættes i stolen, og dermed opstår der risiko for, at bækkenet ikke opnår tilstrækkelig stabilitet. De kan desuden fremtvinge øget knæbøjning og forøge trykket under sædeknoglerne.
    Det er så godt som altid mest trykfordelende at sidde med nogenlunde 90 grader i hofte, knæ og ankler, og derfor heller ikke af den grund nogen god ide at elevere benstøtterne.
  • Forsøg at undgå forflytninger med stålift, hvis det ikke er en borger, som selv kan løfte sig fuldstændig fri af underlaget og sætte sig korrekt til rette i kørestolen efterfølgende. En forflytning med stålift giver ikke optimal mulighed for at få bækkenet tilstrækkeligt tilbage til bækkenstøtten. I stedet vil man opleve, at knæhaserne støder på kørestolens forkant og tvinger bækkenet til at kippe bagud. På den måde forhindres opnåelse af en stabil siddestilling under udnyttelse af rygsøjlens naturlige krumninger.

 

Perspektiv

Selv om nogle måske vil forholde sig til dette materiale med en vis portion skepsis vil det forhåbentlig også få andre til at se mulighederne i, at den enkelte kørestolsbruger får mulighed for at forebygge og at hele siddesår i den siddende stilling.
På mange måder er materialet i modstrid med gammelkendt praksis, men af hensyn til kørestolsbrugernes livskvalitet og muligheder for aktivitetsdeltagelse, skylder vi at se på tingene i et nyt perspektiv. Undersøgelsen af de 52 kørestolsbrugere og Centrets øvrige praksis viser, at det er muligt – og derfor også værd at forsøge. Det er baggrunden for denne artikel.
Metoden til at forebygge er nøjagtig den samme som at hele. Det drejer sig i korte træk om at forbedre siddestillingen.
Det er så vigtigt, at den enkelte bruger selv har tilstrækkelig indsigt til at kunne agere forebyggende  i sit hverdagsliv i al fremtid. Praksis viser, at det er muligt at forebygge siddesår, mens man sidder. For at det kan lykkes, er det altså nødvendigt at anskue opståen af siddesår i et alternativt perspektiv til tryksår i almindelighed. Forhåbentlig har denne artikel bidraget til et sådan perspektivskifte. 

 

 

Litteratur

 

(1) Dreier, H. På sporet af siddestillingsanalysen i et socialt integrations-perspektiv for funktionshæmmede med siddesår. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 2005. Kan rekvireres hos forfatteren h.dreier@get2net.dk
(2) Krouskop, TA et al. The Effectiveness of Preventive Management in Reducing the Occurrence of Pressure Sores , Journal of Rehabilitation R&D Vol 20 No 1 1983 p. 74 - 83
danske marked, sept. 2006
(3) Krouskop, TA: A synthesis of the factors that contribute to pressure sore formation. Med Hypoth 1983; 11: 255-257.
(4) Anderson TP, Andberg MM: Psychosocial Factors associated with pressure sores. Arch.Phys Med Rehabil1979; 60: 341-346.
(5) Dreier, H. (fagl. red.) Tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. Hjælpemiddelinstituttets Forlag. 2003.
(6) Shea JD: Pressure sores: Classification and management. Clin Orthop 1975; 112:89 – 100.
(7) Shields, R.K., Cook, T.M. Effect of Seat Angle and Lumbar Support on Seated Buttock Pressure. Physical Therapy, vol. 68/No.11, Nov. 1988.
(8) Dreier, H., WWW.centerforspecialraadgivning.dk /vidensbank/oversigt over siddepuder på det
(9) Gilsdorf, P. Patterson, R. Fisher, S. Thirty-minute continous sitting force measurements with different support surfaces in the spinal cord injured and able-bodied. Journal of Rehabilitation Research and Development Vol. 28.No.4., 1991; p.33 – 38.
(10) Staarink, HAM, Sitting posture, fomfort and pressure. Faculty of Industrial Design Engineering, Delft University of Technology. 1995
(11) Engström, B. Ergonomi, Sittande & rullstolar. Posturalis Books. 2002

 

 

Nyheder.

National klinisk retningslinje om udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår, juli 2021 - Klik her

National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, 2020 - klik her

Forebyggelse og behandling af tryksår/trykskader - Vigtigste uddrag af retningslinjen 2019 - klik her

Nye guidelines vedr. tryksår og forebyggelse udkommer d. 15. November 2019 fra det europæiske tryksårspanel.

Ny samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering træder i kraft 1. Januar 2019. Se den HER

Ny pjece om telemedicinsk sårvurdering. - Et tilbud til borgere med behandlingskrævende sår. Udgivet af Region Syddanmark d. 1. Juli 2018. Se pjecen HER

Se den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne - Quickguide udgivet af sundhedstyrelsen september 2017 HER

Se den nye danske oversættelse af de internationale guidelines for tryksår HER

Telemedicinsk sårmonitorering.

Telemedicin anvendes i Sår-i-Syd som et redskab til hurtig overførsel af informationer (billeder og sårbeskrivelse) mellem sårbehandlere.

Det er en unik samarbejdsmodel, hvor vi nedbryder den tværsektorielle grænse  mellem sektorer og kommunikerer direkte mellem specialister i primærsektor og sekundær sektor om behandlingen af patienter og borgere med kroniske sår.

Vores kommunikationssystem er telemedicin og en fælles vidensplatform, der hedder saarbase.dk eller pleje.net.

Dette indgår i sundhedsaftalen mellem de 4 sønderjyske kommuner, Åbenrå, Sønderborg, Tønder og Haderslev.

Kontakt

Sår i Syd:

Information

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Sår i syd

Om os

Sår i Syd er et forum for sårinteresserede læger, sårsygeplejersker og fodterapeuter.
Klik her