Sårbehandling

Målet med sårbehandling er at opnå et hurtigt og komplikationsfrit ophelingsforløb af såret.

Flere faktorer influerer på helingen, hvor hydreringsgraden samt ilttensionen i vævet er blandt de betydeligste. Det er desuden af afgørende betydning for resistensen mod infektion. Kollagenproduktionen og dermed udviklingen af styrke i såret er direkte korreleret til partialtrykket af ilt i vævet. At vævet er velvaskulariseret er en forudsætning for en tilstrækkelig ilttilførsel. Aterosklerose, ødem samt ekstern tryk mod såret og dets omgivelser nedsætter iltforsyningen til vævet.

Et fugtigt sårhelingsmiljø øger epitealiseringshastigheden med en faktor 2-3. Rygning og et stort alkoholindtag påvirker ophelingen af såret i en negativ retning.

Hvor hyppigt skal bandagen skiftes?

Skiftningsfrekvensen afhænger af flere forhold. I inflammationsfasen, hvor såret ofte væsker meget, må det skiftes hyppigt, hvorimod sår i proliferationsfasen kan skiftes sjældnere med intervaller helt op til 7 dage.

Dette afhænger af, hvorledes du håndterer eksudatopsamlingen med den valgte bandage. Epitelialiseringshastigheden afhænger af sårets fugtighed, hvor balancepunktet er at omgivelserne ikke macereres og at det fugtige miljø ikke favoriserer patogene mikroorganismer.

Skift af bandage bør omfatte vask af sår og såromgivelser med tempereret vandhanevand (sædvanligvis kimfrit i Danmark) og evt. en pH-neutral sæbe uden tilsætningsstoffer. Dette vil reducere bakteriekoloniseringen, som altid findes i kroniske sår. Tilstedeværelse af bakterier er dog ikke ensbetydende med infektion. Anvendelse af almindeligt postevand er diskutabelt, det gøres mange steder uden, at man har haft problemer, men nogle lokale hygiejnekomiteer anbefaler sterilt vand til sårrensningsprocedurer.

Tabel 4. Overordnede principper for lokal sårbehandling

Kompressionsbandager

Ved sår på underekstremiteterne bør der som hovedregel altid anvendes kompressionsbandage . Trods mangel på synligt ødem vil mikrocirkulationen og dermed sårhelingen benificere af kompression. Kun ved ekstrem nedsat arteriel perfusion bør kompressionen undlades. Mangel på fodpuls er således ikke alene kontraindikation mod kompression. Der henvises til afsnittet Kompressionbehandling for flere detaljer.

Afsnittet om ”Sårbehandling” bygger på kapitlet om ”Praktisk sårbehandling” i bogen ”Problemsår. Rationel diagnostik og behandling”.

Edit. Mikael Bitsch og Bjørn Krølner. ISSN 0901-0483. Månedsskrift for praktisk lægegerning.2004. Tabellerne er gengivet med tilladelse fra forlaget.

Skrevet af overlæge Mikael Bitsch, H/S:Videncenter for Sårheling, BBH