Omliggende hud ved Ulcus cruris venosum

Problemstilling: 
Det uaflastede venetryk giver kroniske staseforandringer i huden, som viser sig både ved sårdannelser og ved hudproblemer. Det er lige så vigtigt at behandle hudens problemer som selve såret, både set udfra et forebyggende og behandlende synspunkt.

Den kroniske stasehud er speciel:
1. Nedsat ernæring til huden pga dårlig kredsløb pga. stasen
2. Huden er mere tynd og sart
3. Tåler ikke for occlusive bandager og klæbere, som kan give irritation og maceration.
4. Større risiko for at udvikle allergier overfor behandlingsmidler.

Staseeksem: 

Dette kaldes også hypostatisk eksem eller dermatitis på baggrund af venøs insufficiens. Eksemet fremkommer på baggrund af den inflammatoriske betændelsestilstand, der skyldes stasen, det forhøjede venøse tryk. Symptomerne kan være mere eller mindre akutte eller kroniske forandringer i form af rødme, skældannelse og kløe. Vesikler ses ved det akutte eksem.

 

 Staseeksem

behandling:
steroidcreme samt kompression

Hæmosiderinaflejring: 

Destruktion af erythrocytter, der frigiver hæmoglobin, ophobes som jernpigment i huden. Ses som røde farveforandringer, som efterhånden bliver brunlige og giver kroniske hudmisfarvninger. Ses specielt i gamacheområdet distalt på crus.

 

 5a_kon.jpg     Hæmosiderin aflejringer

behandling:
kompression er forebyggende, men forsvinder ikke, når det først er til stede

Allergisk eksem: 

Dette kaldes også kontakteksem, idet eksemet primært er fremkaldt af udefra kommende  påvirkninger. Hvis der ved eksemlappeprøver kan påvises en allergi, er det et allergisk kontakteksem ellers benævnes eksemet et toksisk eller irritativt eksem.
Det er vigtigt at undgå brug af allergifremkaldende stoffer, som f.eks. lanolin, parabener (konserveringsmidler), og parfume.

 

Man skal observere, om patienten viser tegn på et irritativt eller allergisk eksem i forbindelse med  anvendte sårbandager, cremer m.v.
OBS: Salver indeholder færre tilsætningsstoffer, såsom konserveringsmidler, end cremer.

 

 

      Irritativt eksem

 9a_konv.jpg     Lappeprøvesættet

10a_kon.jpg     Positive lappeprøver 

Behandling:
steroidcremer

Tør, skællende hud: 

På grund af nedsat ernæring til huden på crus, ses ofte mere tør, skorpet og skællende hud.

16a_kon.jpg     Tør skællende hud

18a_kon.jpg     Karpeskæl 

 

Behandling:
Hudplejen handler om fugtighedspleje, fjernelse af skorper evt forudgået af let opblødning i sæbebad/saltvandsbad. Til opløsning af skorper og evt. hyperkeratoser (hård hud) kan, udover fjernelse med scalpel og fil (dog ikke stålfil), anvendes fedtrige fugtighedssalver som f.eks. essex salve, Zactoline. Salisylvaselin 5 % er direkte opløsende på keratinocytter og kan og skal kun anvendes til specielt hård hud. 
 

 

Maseration / væskende hud:

Der kan beskrives både en rød og hvid maseration 
1. Rød irriteret, måske væskende hud, forårsaget af for meget sårsekret
2. Hvid og opløst hud forårsaget af for stor grad af fugtighed og ødelæggelse - maseration.

 

Okklusive sårbandager, især klæbere, kan foranledige for stor grad af fugtighed og derved maseration af huden.
Det er vigtigt at vælge sårbandager og skifteinterval, der passer til sårets sekretionsmængde.
Stripning af hudens øverste lag, ved fjernelse af bandager med klæbere, plastre nedsætter hudens barriere.
Huden omkring ulcus cruris kan være væskende af forskellige årsager. Der kan være tale om et væskende eksem, masereret hud, inficeret hud. eller ødematøs hud.

11a_kon.jpg    Maseration

Behandling:
at tørre, desinficere og beskytte huden, samt behandle eksem, infektion og ødem.
· Røde bade x 1 dgl. i nogle dage - kan nedtrappes og genoptages efter behov.
· Zinkpasta duppet på et tyndt lag – pasta kan kun hæfte på ikke væskende hud
· Methylrosanilin, en vandig opløsning, pensles på væskende hudområder i stedet for zinkpasta som behandling og beskyttelse. Zinkpasta og methylrosanilin kan kombineres hvis der ønskes en ekstra god beskyttelse af huden.

14a_kon.jpg   Rødt bad

Zinklimbind kan lægges direkte på et sår med svære hudproblemer, altså kun lokalt og ikke som en zinklimbandage. Væsken bliver transporteret væk fra såret og kommer ikke på den omliggende hud.

38_kon.jpg   Zinklim appliceres

Lipodermatosclerose:

Hård fibrøs, brusklignende hud, som ikke kan løftes fri af muskelfascien. Man kan ikke palpere ødem. Udviklingen af lipodermatosclerose / arvæv er en progredierende proces, der debutere med inflammationen - det inflammatoriske response - (rødme, smerte og ømhed) af huden. Benet kan få facon som en omvendt champagneflaske pga fibroseringen i gamacheområdet.

 

Patogenesen for udvikling af lipodermatosclerose er ikke helt afklaret. En teori er at stasen giver en perikapillær fibrinkappe i kapillærerne, som medfører nedsat diffusion af ilt og stofskifteprodukter og ”leucocyt-entrapment-teorien” (ophobning af leucocytter i kapillærnettet, som giver en inflammatorisk proces). Ofte er lipodermatosclerose forbundet med dyb venetrombose (DVT) og dyb venøs insufficiens.

1a_kon.jpg    Lipodermatosclerose

Behandlingen:
Denne er profylaktisk og behandlende ved at fjerne det høje venetryk ved kirurgi og/eller kompressionsbehandling. Lokal steroid kan mindske den inflammatoriske proces

Atrophia Blanche: 

Dette er elfenbensfarvet, tynd arvævsagtig hud, som ses på distale crus, især i malleolområdet. Det anses som en svær grad af lipodermatosclerose, hvor der er en iskæmisk tilstand i vævet med nedsat gennemblødning, formentlig p.g.a mikrotromboser. Der er udtalte smerter i området, også selv om der ikke er sårdannelser. Huden er sart og følsom.
 
 2a_kon.jpg    atrophia blanche

 

Behandling:
Skån og beskyt samt kompression.

Lymfødem og elefantiasis: 

Lymfødem kan udvikles som et led i den svære grad af venøs insufficiens, hvor lymfekarrene komprimeres af stasen. Der sker en udsivning af store molekyler og proteinstoffer, som aflejres i huden. Et tidligt tegn på lymføden kan være øget stivhed af huden ved tæerne.

 

3a_kon.jpg   Lymfødem

Elephantiasis, huden påvirkes så meget af lymfeophobningen i huden at den ændrer karakter til det man kalder elefanthud. Huden er fortykket, hård, nubret og fissureret. Der er grobund for infektioner og huden kræver mere soignereing og pleje. Lymfødem kan også udvikles på baggrund af erysipilas infektioner, som har en tendens til at recidivere.

4a_kon.jpg   elefanthiasis

Behandlingen:
Denne er god hudpleje, kompressionsbehandling, ipc-behandling og evt. lymfedrænage ved lymfeterapeut.

Lokalbehandling til elephantiasishuden er:
1. Røde bade til fissureret og inficeret hud.
2. Salicylvaselin 5 % eller Zactoline salve til behandling af hård hud
3. Kompressionsbehandling.

SE iøvrigt generel vejledning om sårbehandling, klik her

Kildeangivelser:

Thestrup-Pedersen, Andersen KKE,
Zachaiae H. Klinisk Dermatologi og Venerologi.
København: Munksgård.

Sårsygeplejerskerne i Sårcentret
Marselisborgcentret
Århus Sygehus.
Wilja Dam.

 

Nyheder.

National klinisk retningslinje om udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår, juli 2021 - Klik her

National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, 2020 - klik her

Forebyggelse og behandling af tryksår/trykskader - Vigtigste uddrag af retningslinjen 2019 - klik her

Nye guidelines vedr. tryksår og forebyggelse udkommer d. 15. November 2019 fra det europæiske tryksårspanel.

Ny samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering træder i kraft 1. Januar 2019. Se den HER

Ny pjece om telemedicinsk sårvurdering. - Et tilbud til borgere med behandlingskrævende sår. Udgivet af Region Syddanmark d. 1. Juli 2018. Se pjecen HER

Se den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne - Quickguide udgivet af sundhedstyrelsen september 2017 HER

Se den nye danske oversættelse af de internationale guidelines for tryksår HER

Telemedicinsk sårmonitorering.

Telemedicin anvendes i Sår-i-Syd som et redskab til hurtig overførsel af informationer (billeder og sårbeskrivelse) mellem sårbehandlere.

Det er en unik samarbejdsmodel, hvor vi nedbryder den tværsektorielle grænse  mellem sektorer og kommunikerer direkte mellem specialister i primærsektor og sekundær sektor om behandlingen af patienter og borgere med kroniske sår.

Vores kommunikationssystem er telemedicin (www.pleje.net.) og er en fælles vidensplatform.

Dette indgår i sundhedsaftalen mellem de 4 sønderjyske kommuner, Åbenrå, Sønderborg, Tønder og Haderslev.

Kontakt

Sår i Syd:

Information

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Sår i syd

Om os

Sår i Syd er et forum for sårinteresserede læger, sårsygeplejersker og fodterapeuter.
Klik her