Sårdiagnose

En korrekt sårdiagnose er afgørende for at kunne give den rette behandling til patienter med ikke-helende sår. Et ikke-helende sår er et sår, der ikke er helet inden for seks uger. På trods af dette viser undersøgelser, at mindre end halvdelen af patienterne med sådanne sår har fået stillet en egentlig sårdiagnose.

Mange ikke-helende sår skyldes underliggende sygdom, som påvirker kroppens evne til at hele. Det kan eksempelvis være nedsat blodcirkulation, diabetes eller trykbelastning.

I andre tilfælde opstår såret efter en skade, men heler langsomt på grund af forhold i selve såret eller i det omkringliggende væv.

For at sikre den rette behandling er det vigtigt at identificere og behandle årsagen til såret. Derfor bør alle patienter med ikke-helende sår blive udredt og få stillet en tydelig sårdiagnose som en del af deres behandlingsforløb.

En præcis sårdiagnose er grundlaget for målrettet behandling og bedre sårheling. Derfor bør diagnostik altid være en central del af behandlingen af patienter med ikke-helende sår.

Personlige erfaringer:

En sårdiagnose skal baseres på objektive undersøgelser og diagnostiske metoder. Personlige vurderinger og generelle udsagn er ikke tilstrækkelige til at fastslå årsagen til et ikke-helende sår. Udsagn som “det er blot et venøst sår” er derfor ikke tilstrækkelige.

Diagnosen bør i stedet være funderet i konkrete fund, eksempelvis: “Ved duplex scanning er der påvist klapinsufficiens, og patienten har kronisk venøs insufficiens. Såret vurderes derfor som venøst betinget.”

Tentativ sårdiagnose:

Sygeplejersken kan foreslå en tentativ sårdiagnose, men den endelige sårdiagnose stilles af lægen på baggrund af objektiv diagnostik. Den tentative diagnose kan bruges til at planlægge og igangsætte sårbehandlingen, indtil den endelige diagnose er fastlagt.

Senest revideret d. 05.03.2026