Behandling med fluelarver

Fluelarver er en effektiv og skånsom metode til oprensning og fjernelse af vitalt væv i vanskeligt helende sår. Fluelarverne fra den grønne spyflue Lucilia Sericata produceres under sterile forhold og frigives udelukkende som sterile. Fluelarverne angriber ikke sundt og vitalt væv, men kun dødt væv. Kun voksne fluer kan lægge æg, så larverne kan ikke reproducere eller formere sig i såret. 

Virkningsmekanisme:

Fluelarvernes virkningsmekanisme er ganske unik på grund af en konstant udskillelse af en lang række enzymer i larvernes spyt kombineret med granulationsfremmende enzymer i larvernes ekskrementer. Larverne er i stand til at opløse, fordøje og fjerne vitalt væv. Under denne proces optager larverne også bakterier som nedbrydes i larvens fordøjelseskanal.

Indikationer:

Fluelarver kan bruges til behandling af mange forskellige sårtyper, hvor der er dødt nekrotisk eller inficeret væv tilstede. De kan anvendes ved både venøse, arterielle, tryksår, forbrændinger og diabetiske fodsår.

Hvordan lægges larverne i såret? 

Der er 2 muligheder. Du kan vælge at bruge enten frie larver eller larver i en biobag (tepose). Antal af larver vælges udfra såret størrelse og om du skal anvende frie larver eller larver i biobag (tepose) afhænger af såret placering og udformning. Frie larver kan bedre komme ud i alle kroge, undermineringer, fordybninger og lommer af såret. Larver i biobag (tepose) er lidt nemmere "at styre", men opløser og fordøjer kun nekrotisk væv på netop det sted hvor de placeres, da de er lukket inde i fintvævet netpose under hele behandlingen. 

Nyheder.

National klinisk retningslinje om udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår, juli 2021 - Klik her

National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år, 2020 - klik her

Forebyggelse og behandling af tryksår/trykskader - Vigtigste uddrag af retningslinjen 2019 - klik her

Nye guidelines vedr. tryksår og forebyggelse udkommer d. 15. November 2019 fra det europæiske tryksårspanel.

Ny samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering træder i kraft 1. Januar 2019. Se den HER

Ny pjece om telemedicinsk sårvurdering. - Et tilbud til borgere med behandlingskrævende sår. Udgivet af Region Syddanmark d. 1. Juli 2018. Se pjecen HER

Se den nye nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne - Quickguide udgivet af sundhedstyrelsen september 2017 HER

Se den nye danske oversættelse af de internationale guidelines for tryksår HER

Telemedicinsk sårmonitorering.

Telemedicin anvendes i Sår-i-Syd som et redskab til hurtig overførsel af informationer (billeder og sårbeskrivelse) mellem sårbehandlere.

Det er en unik samarbejdsmodel, hvor vi nedbryder den tværsektorielle grænse  mellem sektorer og kommunikerer direkte mellem specialister i primærsektor og sekundær sektor om behandlingen af patienter og borgere med kroniske sår.

Vores kommunikationssystem er telemedicin (www.pleje.net.) og er en fælles vidensplatform.

Dette indgår i sundhedsaftalen mellem de 4 sønderjyske kommuner, Åbenrå, Sønderborg, Tønder og Haderslev.

Kontakt

Sår i Syd:

Information

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Sår i syd

Om os

Sår i Syd er et forum for sårinteresserede læger, sårsygeplejersker og fodterapeuter.
Klik her